Gendarmstien
Mølle-etapen

Natur

Nyd naturen og den skønne udsigt til halvøen Kegnæs enestående natur

Lillehavs mange hav- og vadefugle

Ved Hørup Hav mellem Sydals og Kegnæs, i daglig tale Lillehav, kan du se et hav af forskellige hav- og vadefugle som havlit, edderfugl, stor skallesluger, skarv, strandskade og vibe.

Om foråret gæstes området af store fugletræk. Så er det muligt at se ske- og pibeænder i flot pragtdragt og gæs som blis- og bramgæs, der er vintergæster fra Rusland.

Ederfugl eller Edderfugl

Ederfuglen er en stor, kraftig andefugl med en ret kantet hovedprofil.
Hannen er i pragtdragt et fantastisk syn med sit ferskenfarvede bryst og det hvid-sort-grønne hoved.
Hunnen er mere diskret i farverne med brun, tværvatret fjerdragt.

Ederfugl hunnen ligger alene på reden, der forlades når ællingerne er klækket og der dannes fællespasning med flere andre forældrepar.

Viben er en ægte forårsbebuder og let at kende på sin noget kluntede flyvestil.

Vibe

Viben er med sin metalgrønne overside og den lange fjertop ret nem at kende. Dens vinger er brede og afrundede og den har en karakteristisk stemme, vuii-o-vuiip-vip-vip-euvii, hvilket har givet den sit danske navn.

Skeand

Skeanden er en af de mest specielle og iøjnefaldende andefugle i Danmark. Den smukke, farverige fjerdragt og det mærkværdige, skeformede næb gør hanner i sommerdragt lette at kende.
Hunnens fjerdragt minder meget om gråandens, men fuglen er tydeligt mindre, og hvor gråanden har et gult næb er skeandens næb næsten sort.

Skeand han går på vingerne.

Pibeand hannen med det rødbrune hoved.

Pibeand

Pibeanden er en mellemstor svømmeand med et stort, rundt hoved og et forholdsvis kort næb. Hannen er umiskendelig i sommerdragt med sit rødbrune hoved og den gule blis.
Hunnerne er mere anonyme i fjerdragten. I modsætning til andre svømmeænder bruger pibeanden generelt deres stemme mere.
De har et karakteristisk fløjt, og deraf også deres navn.

Blisgås

Blisgåsen er en mellemstor gås. Fjerdragten er grå, benene orange og næbet nærmest lyserødt.

Den voksne fugl kan kendes på de mørke tværstriber på bugen og den hvide pandeblis, der har givet anledning til både dens danske og dens videnskabelige navn.

Blisgås på vingerne.

Bramgåsen har en meget kontrast-rig fjerdragt..

Bramgås

Bramgåsen kendes på det hvide ansigt, den sorte hals og bryst, den grå ryg og den lyse bug. Den kan forveksles med knortegåsen, men denne har en mørkere fjerdragt og et mørkt hoved, samt Canadagåsen der også har sort-hvid fjerdragt, men denne er markant større, med mere lyst på brystet og knap så meget hvidt i ansigtet.

Tit opdager man fuglene på stemmen, som er en højlydt gøen.

Hold godt øje med marsvin langs kysten

Det er ikke den lille nuttede hårbold vi taler om, men derimod tandhvalen. Særligt på en stille dag uden bølger kan du være heldig at se marsvinets ryg bevæge sig i det såkaldte "marsvinerul" gennem vandet. Det kan også tænkes at du først hører lyden af dens vejrtrækning som lyder som et phouiiie. Marsvinet er en af de mindste tandhvaler og den eneste hvalart, der yngler i Danmark.

I Sønderborg Bugt er der genskabt stenrev, der blandt andet skal gøre det lettere for marsvinet at finde føde og farvandet omkring Als er udpeget som marint habitatområde for bl.a. at give marsvinet bedre beskyttelse og levevilkår.

Den lille tandhval, marsvinet, er ret nysgerrig og følger indimellem med både og kajakker.

Historie

Den første form for industri-virksomhed møder senere tiders hemmelige eksperimenter.

Færgefart over Hørup Hav

I middelalderen satte man oldensvin ud på Kegnæs og en del af overfarten er nok forgået fra Mindebjerghav til Midtkobbel.

Da Hertug Hans den Yngre overtog Kegnæs, fandt han vejen for lang og færgen blev flyttet til Høruphav, på Kegnæs blev der bygget en færgekro og området hedder stadig Kegnæs Færge. Senere fik Hertug Hans den Yngre opført en dæmning ovenpå landtangen E'´ Drej (Drejet) og den stigende trafik via landvejen gjorde at færgefarten ophørte i 1960.

Forsøgsstationen på Hørup Klint

Som led i våbenoptrapning opførte Det Tyske Kejserrige i 1906 en torpedostation i Høruphav, der fungerede som tysk torpedoindskydningsstation under 1. Verdenskrig.
I mellemkrigsårene boede her husvilde, men i februar 1944 rømmede den tyske besættelsesmagt bygningerne og indrettede en forsøgsstation for den tyske krigsmarine. Både i sam- og eftertiden har aktiviteterne på forsøgsstationen været omgivet af mystik og mytedannelse – var bygningerne rammer for udviklingen af tyske V-våben? Hele området omkring forsøgsstationen var afspærret med landminer, pigtråd og elektrisk hegn. På havnen i Sønderborg var der opsat et skilt, der forbød al fotografering og maleri. Det har naturligvis skærpet de allieredes interesse i at finde ud af, hvad der foregik, og talrige rapporter fra den danske, illegale, militære efterretningstjeneste beretter om ubåde i vandet ud for Høruphav og Gestapo-folk der overnattede i byen. Man ved i dag, at der ikke blev udviklet V-våben på forsøgsstationen på Hørup Klint. I stedet eksperimenterede den tyske besættelsesmagt med radar og infrarødt udstyr, for at udvikle metoder til at forstyrre de allierede bombeflys radarnavigationssystemer og forhindre radiopejlingen af tyske ubåde.

Foto: Hørup Lokalhistoriske Arkiv

Peberbjerg og Hold-an

På kortet finder du sjove navne. "Peberbjerg" eller Pfeffebjerre i daglig tale menes at være opkaldt fra en bakke, hvor der groede peberskræppe, som det hedder på sønderjysk (Peberrod). Oppe ved hovedvejen mod Skovby finder du også navnet "Hold-an", her havde man opsyn med at leddet ind til Majbølgårds Kobbel (mark) blev lukket og holde dem an, som lod ledet stå åben efter sig.

Bådhuset, der har tilhørt Siegfried Lenz, ligger direkte ved Gendarmstien

Siegfried Lenz´ bådhus

Den tyske forfatter, Siegfried Lenz (1926-2014), havde stærke forbindelser til Danmark. I mange år ejede han et hus ved Lebølløkke, som han benyttede om sommeren. Her skrev han blandt andet bøgerne "Tysktime, "Forhistorien" og "Eksercerpladsen" samt "Kummer mit jütländischen Kaffeetafeln".

Siegfried Lenz arbejdede fra morgenstunden og hen på eftermiddagen, men i aftentimerne yndede han at tage sin færøbåd ud af bådhuset og hygge sig på vandet.

E' Kegnæs kukkere

E' kukke er det alsiske navn for gøgen og betegnelsen "de Kegnæs kukker" stammer fra tiden under ritmester Wolf Rathlou (fra 1666 til 1684), som havde håndsret over bønderne på halvøen og terroriserede dem i den grad, at mange ligefrem flyttede. Når fogeden havde sendt mændene på arbejde, besøgte ritmesteren døtre og hustruer eller fik dem bragt op til sig på Hjortholm.

Disse besøg forblev ikke uden følger og deraf opstod det spøgende navn ovre på Als, fordi gøgen jo lægger æg i andre fugles redder og lader dem om at udruge og opfostre dens unger...

Seværdigheder

Mølleindustrien - fra storhed til fald

Møllen - den første form for industrialiseret virksomhed i landet.

Gennem tiderne har der været 75 møller på Als, hvoraf de 10 var vandmøller. Nogle af møllerne er gået til ved eksplosionsagtige brande, men størstedelen af møllerne har måttet bukke under for de moderne tider og i dag findes der kun 1 vandmølle og 4 vindmøller på Als.

Vibæk Møllerne

Vibæk Møllerne er et af de få bevarede mølleanlæg med både vand- og vindmølle i Danmark.

Fabrikant Mads Clausen var en stor tilhænger af møller, og takket være hans økonomiske bistand, har det været muligt at restaurere flere møller, deriblandt mølleanlægget ved Vibæk.

Vibæk Vandmølle

Den sidste vandmølle på Als ligger ved den hellige bæk, Vibæk, på Sydals. Vandmøllen stod oprindeligt højere oppe ad bækken, men blev taget ned og genopført på dette sted i 1756, den har været i drift indtil 1938, hvorefter den forfaldt.

Møllen blev restaureret i 1957 og dermed reddede man et stort stykke kulturarv. På stedet findes også den eneste bevarede bageovnsskorsten med maltkølle på Als. Malt blev anvendt til ølbrygning, og i en maltkølle blev den spirende byg, malten, tørret.

Under sommerens aktivitetsdage er der skruet op for hyggen ved Vibæk Vandmølle.

Vibæk Vindmølle nær Gendarmstien.

Vibæk Vindmølle

Til mølleanlægget hører også en vindmølle, der blev opført for at dispensere for den synkende vandstand i Vibæk.
Den oprindelige vindmølle blev bygget i 1835, men bortset fra fundamentet af kampesten gik alt til ved en påsat brand i 1983.

Fonden for Vibæk Møllerne arbejder på at få den fuldt ud genopført, men der er lidt vej endnu.

Vibæk Møllerne
Vibæk Mølle 3, Vibæk
6470 Sydals
www.vibaek-moellerne.dk

Sagn og myter

Drabelige høje og lumske krogmænd

Mordet på Hans Skrædder

Skrædderhøj ligger nær Majbølgård og menes tidligere at have heddet Thabergs-, Toborrigs-, Tobris eller Taaferoyhøj.
Et bestialsk mord førte til at højen blev døbt om - det var nemlig på dette sted, at man fandt liget af Hans Skrædder fra Hørup, bundet på hænder og fødder.

Det rådes ikke til gå forbi Skrædderhøj i midnatstimen, for da kan man møde morderens genfærd og det skulle være noget så uhyggeligt!

Skrædderhøj ligger inde på en mark og af hensyn til afgrøderne er der ikke adgang.

Foto: Chatgpt - E' kråghmånd lurer også i vandhullerne langs Gendarmstien.

Pas på e' kråghmånd

Nok passerer du en del vandløb på din vej, men åmanden har aldrig fået fodfæste på Als - måske fordi bækkene ikke er dybe nok.

Til gengæld finder du e' kråghmånd eller Krogmanden, som sidder i brønde, ajlekummer og damme med sin krog og venter på at kunne trække nysgerrige børn ned til sig, hvor de så drukner.

Aktiviteter

Giv et nap med ved vasketøjet eller sving leen, når der høstes ved møllerne

Oplev "de gode gamle dage"...

Når Vibæk Møllerne inviterer til aktivitetsdage kan du være med til nogle rigtig hyggelige dage omkring den gamle vandmølle.

Der vises daglige gøremål og brug af redskaber fra gamle dage og er du frisk, må du gerne give et nap med.

Der bages brød og børnene kan afprøve lege fra da tipoldemor var barn.

Foto: Vibæk Møllerne