Dansk
English
Deutsch
På Alsstien vandrer du langs størstedelen af østkysten på øen Als, forbi inddigede områder med kreaturer og rigt fugleliv, gennem kystskove med fortidsminder og bøgetræerne, der spejler toppen Lillebælt. Du vil vandre ad mindre veje, forbi marker og enge omkranset af levende hegn. Undervejs vil du kunne se istidens spor, hvor det forholdsvis flade landskab på den sydlige del af øen veksler til det bakkede landskab med tunneldale og fjorde på den nordlige del.

Strækningen er cirka 63 kilometer lang og kan deles op i fem dagsetaper af 12-14 kilometer. Turen kan vandres som en sammenhængende vandreferie eller du kan vælge en enkelt eller flere etaper.
Alsstien
Fra Fynshav til Torup
Foto: James Cripps
Taksensand
Skiltning og rutebeskrivelse
Ruten starter lidt ovenfor Fynshav Færgehavn og herfra har du cirka 12 km til Torup Strand.



Alsstien er afmærket med blå skilte med Alsstiens hvide vandresymbol. Afmærkningen er suppleret flere steder langs ruten med pile og til tider også med tekst.

Servicetilbud og tips
Hvorfor ikke bestille transport af bagagen, så du kan nøjes med at bære på vandet, madpakken og måske noget regntøj?
Undervejs fra Fynshav til Torup
Læs mere om hvad der kan opleves på turen
Selve ruten
Distance: ca. 12 km.

Turen starter ved parkeringsområdet ovenfor selve færgehavnen og går i gennem det østlige hjørne af skoven, Fredskov og via Naldmose Strand Camping ind i Nørreskoven Als.

Nørreskoven Als er en af landets længste kystskove og størstedelen af denne etappe følger stier og små veje i skoven. Undervejs kommer kommer du forbi det kendte Taksensand Fyr, med den unikke beliggenhed i vandkanten og den store lysning ved Fjordmosen, hvor du oppe fra strandvolden kan se ud over engområderne.

Langs selve ruten og ved Torup Strand er der ingen mulighed for at købe forplejning og der er ingen offentlige vandposter, så sørg for at have provianteret i Fynshav. Ligeledes er det eneste offentlige tørkloset, ved Fladbæk Strand, kun åbent i sommerhalvåret.
Seværdigheder og naturområder
Undervejs kommer du forbi Taksensand Fyr, Bjørns sten og tuegravene samt Fjordmosen og Baronens Høj
Rutebeskrivelser
Her finder du en mere udførlig beskrivelse af etaperne
Planlæg din næste vandrerute
Sønderjylland byder på flere skønne vandreruter, her kan du gå på opdagelse i natur, historie og den sønderjydske kultur.