Dansk
English
Deutsch
På Alsstien vandrer du langs størstedelen af østkysten på øen Als, forbi inddigede områder med kreaturer og rigt fugleliv, gennem kystskove med fortidsminder og bøgetræerne, der spejler toppen Lillebælt. Du vil vandre ad mindre veje, forbi marker og enge omkranset af levende hegn. Undervejs vil du kunne se istidens spor, hvor det forholdsvis flade landskab på den sydlige del af øen veksler til det bakkede landskab med tunneldale og fjorde på den nordlige del.

Strækningen er cirka 63 kilometer lang og kan deles op i fem dagsetaper af 12-14 kilometer. Turen kan vandres som en sammenhængende vandreferie eller du kan vælge en enkelt eller flere etaper.
Alsstien
Fra Mommark til Fynshav
Foto: Conni Ernst
Blomeskobbel
Skiltning og rutebeskrivelse
Ruten starter ved Mommark Marina på Sydals og herfra har du cirka 12 km til Fynshav.



Alsstien er afmærket med blå skilte med Alsstiens hvide vandresymbol. Afmærkningen er suppleret flere steder langs ruten med pile og til tider også med tekst.

Servicetilbud og tips
Hvorfor ikke bestille transport af bagagen, så du kan nøjes med at bære på vandet, madpakken og måske noget regntøj?
Undervejs fra Mommark til Fynshav
Læs mere om hvad der kan opleves på turen
Selve ruten
Distance: ca. 12 km.

Turen starter ved Mommark Marina, og den fine sandstrand hvor der vajer et Blå Flag om sommeren, og går ind over campingpladsen og videre i nordlig retning langs stranden, hvor du efter 200 meter går ind i landet, op forbi Svennesmølle og følger smalle asfalt- og grusveje samt stier til Fynshav.

I den lille skov Blomeskobbel ligger Sønderjyllands største samling af gravhøje. Foruden rundhøje finder du også tre langhøje, hvor der knytter sig en særlig tragisk beretning til den der ligger lige udenfor skoven.

Turen fortsætter igennem feriehusområdet, Nørre Kettingskov og videre til Oleskobbel, hvor en lille afstikker fra ruten fører ned til en dobbeltlanghøj. Skoven Oleskobbel er et af de områder hvor der er teltning i det fri. Turen går videre ud af Oleskobbel og via "Tyrkiet" ad stier til Fynshav, ned forbi stranden ved Bådelauget, hvor der vajer et Blå Flag om sommeren inden den ender lidt ovenfor Fynshav Færgehavn, hvor der sejles til fra henholdsvis Bøjden på øen Fyn med elfærgen Nerthus og fra Søby på Ærø med elfærgen Ellen.
Seværdigheder og naturområder
Undervejs kommer du igennem skovområderne Blomeskobbel og Oleskobbel, med oldtidsminder i form af rund- og langdysser.
Rutebeskrivelser
Her finder du en mere udførlig beskrivelse af etaperne
Planlæg din næste vandrerute
Sønderjylland byder på flere skønne vandreruter, her kan du gå på opdagelse i natur, historie og den sønderjydske kultur.