Dansk
English
Deutsch
Camino Haderslev Næs er en 106 kilometer lang rundvandring gennem det østlige Sønderjylland. Ruten begynder og slutter ved Haderslev Domkirke og fører dig gennem et varieret landskab med fjord, kyst, marker, skove, søer og små landsbyer.

Undervejs er ni kirker pejlemærker på ruten – fra domkirken i Haderslev til de små landsbykirker ude på Næsset. Du kommer også med færgen til Aarø, følger Lillebæltskysten og vender til sidst tilbage til Haderslev gennem Dyrehaven og langs Haderslev Dam.
Camino Haderslev Næs
Fra Grarup til Øsby
Foto: Nordlandblog
Aarø
Skiltning og rutens længde
Camino Haderslev Næs er skiltet i begge retninger.

Denne del af ruten fører dig fra Grarup via den lille idyliske ø, Aarø til Øsby og undervejs kommer du forbi to af rutens ni kirker:
Aarø Kirke og Øsby Kirke.

Strækningen er cirka 33 kilometer og samler Caminoens officielle etaper 4 og 5. De to etaper er henholdsvis 18 og 15 kilometer lange.

Værd at vide inden turen
Undervejs fra Grarup til Øsby via Aarø
Læs mere om hvad der kan opleves på turen
Selve ruten
Distance: ca. 33 km.

På denne del af Camino Haderslev Næs bevæger du dig fra Næssets åbne land helt ud til Lillebælt – og undervejs tager du en lille afstikker fra fastlandet.

Fra Grarup Kirke går ruten gennem det frodige landbrugslandskab på Næsset og videre mod den østlige del af Øsby og Kvistrup.

Ved Tamdrup Høj når du et af turens højeste punkter, inden ruten bevæger sig ned mod kysten og Aarøsund.

Mellem Tamdrup Strand og Aarøsund findes også en alternativ rute langs kysten. Her varierer underlaget fra større sten til fint sand, og vind og vandstand kan have betydning for forholdene. Tjek derfor de aktuelle forhold, hvis du vælger kystvarianten.

Færgen mellem Aarøsund og Aarø er en del af ruten, og overfarten tager omkring 7-8 minutter.

På Aarø fortsætter Caminoen rundt på øen. Du kommer blandt andet gennem det lille øsamfund og forbi Brummers Gård, mens vandet aldrig er langt væk. Tilbage ved havnen tager du færgen til Aarøsund igen.

På fastlandet følger du først Lillebælt mod syd. Senere går ruten ind i landet igen og fortsætter gennem Råde og ad den gamle Råde Kirkevej mod Øsby Kirke.
Seværdigheder og naturområder
Udsigten fra Tamdrup Høj, Ø-hop til Aarø med smuk natur og Julekirken
Fortsæt turen
Læs beskrivelsen af de andre etaper
Planlæg din næste vandrerute
Sønderjylland byder på flere skønne vandreruter, her kan du gå på opdagelse i natur, historie og den sønderjydske kultur.