Dansk
English
Deutsch
Camino Haderslev Næs er en 106 kilometer lang rundvandring gennem det østlige Sønderjylland. Ruten begynder og slutter ved Haderslev Domkirke og fører dig gennem et varieret landskab med fjord, kyst, marker, skove, søer og små landsbyer.

Undervejs er ni kirker pejlemærker på ruten – fra domkirken i Haderslev til de små landsbykirker ude på Næsset. Du kommer også med færgen til Aarø, følger Lillebæltskysten og vender til sidst tilbage til Haderslev gennem Dyrehaven og langs Haderslev Dam.
Camino Haderslev Næs
Fra Haderslev til Grarup
Foto: FlyingOctober
Haderslev Domkirke
Skiltning og rutens længde
Camino Haderslev Næs er skiltet i begge retninger.

Denne strækning, fra Haderslev til Grarup, samler etaperne 1, 2 og 3, der fører dig forbi fire af rutens ni kirker:
Haderslev Domkirke, Hertug Hans Kirke, Starup Kirke og Grarup Kirke.

De tre etaper er henholdsvis 1, 3 og 9 kilometer lange og dermed opnår turen en længde af ca. 13 km.

Værd at vide inden turen
Undervejs fra Haderslev til Grarup
Læs mere om hvad der kan opleves på turen
Selve ruten
Distance: ca. 13 km.

Turen begynder ved Haderslev Domkirke midt i den gamle by. Allerede på den første kilometer kommer du tæt på flere lag af byens historie.

Fra domkirken går ruten ad Nørregade. Fra begyndelsen af 1400-tallet blev gaden i stigende grad brugt af de mange oksetransporter, der gik gennem Haderslev og videre mod syd.
Via de gamle gader går turen ned mod Møllestrømmen og Hertug Hans Kirke. Her ændrer omgivelserne sig. Byens tætte gader afløses af vand, havn og mere åbne udsigter.

Fra Hertug Hans Kirke følger du Møllestrømmen mod lystbådehavnen og videre ud langs Haderslev Fjord. På Starup Hede har du fjorden tæt på, mens byen efterhånden forsvinder bag dig.

Ved Starup Kirke forlader du fjorden og går ind på Næsset. Små veje, grusstier, marker og levende hegn tager over. Det er et roligt skifte fra by og fjord til det åbne sønderjyske kulturlandskab.

Til sidst dukker Grarup Sø op mellem markerne, inden du når Grarup Kirke.
Seværdigheder og naturområder
Caminoen starter og slutter ved Haderslev Domkirke. Nyd turen ad de gamle gader forbi museer og samlinger til Hertug Hans Kirke, samt Starup og Grarup Kirke.
Fortsæt turen
Læs beskrivelsen af de andre etaper
Planlæg din næste vandrerute
Sønderjylland byder på flere skønne vandreruter, her kan du gå på opdagelse i natur, historie og den sønderjydske kultur.